Fjordbyen - en oase i Aalborg

 

  Forside  
|
  Hvad er Fjordbyen  
|
  Historien  
|
  Livet i Fjordbyen  
|
  Det sker  
|
  Billeder fra Fjordbyen  
|
  Film  
|
  Bestyrelsen  
|
  Kontakt os  
|
  Links  
|
  Kulturcenteret  
Hummerkloen

  Formand:
  

 Peter Skov

Tlf.nr.: 25 25 55 00

 

 

 

  Sitet er set gange
  siden d. 11/6-06

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Historien og fremtiden

Lidt om Fjordbyens historie

Magnus i gamle dageHelt tilbage i slutningen af 1930'erne og begyndelsen af 1940'erne lå det, der senere blev til Fjordbyen, ved bredden af Limfjorden under den gamle jernbanebro i nærheden af Aalborgs centrum.
Det var en såkaldt Fiskeklynge bestående af små selvbyggede redskabsskure, som fritidsfiskere benyttede til at opbevare deres fiskeredskaber i, og små huse - ofte såkaldte sildekassehuse - hvor de kunne søge ly for vind og vejr. De små fiskerfartøjer og joller blev enten trukket op på land eller lå fortøjede ved små selvbyggede anløbsbroer. I takt med at byen udviklede sig og krævede plads ved fjorden er fiskeklyngen flere gange blevet flyttet længere væk fra byens centrum, til den i 1980 endte på den nuværende plads tæt beliggende ved den nuværende skudehavn.
Magnus på sine ældre dageTraditionelt var det småkårsfolk, der supplerede deres husholdning ved at være fritidsfiskere, der udgjorde grundstammen i en fiskeklynge. I perioder med arbejdsløshed har indtægterne fra fiskeriet eller fiskene selv op gennem tiderne udgjort livsgrundlaget for mange af fiskerne. Helt tilbage til 1930'erne har nogle af de små huse i fiskeklyngen også fungeret som boliger for fiskerne.
Det var i forbindelse med den sidste flytning i 1980, at Fjordbyen fik sit navn og samtidig overgik fra havnevæsenets til kommunal administration. Det skete, da en del af den daværende fiskeklynge måtte vige pladsen for at skabe plads til et nyt Marinemuseum, der ligger som nærmeste nabo.
Det var ved samme lejlighed, at den nuværende forening, der driver Fjordbyen blev stiftet efter krav fra kommunen, hvorved Fjordbyen fik den samme status som kommunens kolonihaveforeninger, bortset fra at Fjordbyen skal have fornyet sin lejeaftale med kommunen hver 5. år. Overgangen til kommunal administration har bl.a. medført at kommunen skal godkende foreningens vedtægter hvoraf det bl.a. fremgår, at man skal være bosiddende andet sted i Aalborg kommune for at leje en grund i Fjordbyen.

Frygten for fremtiden

Hos mange beboere spores en bekymring for, hvad fremtiden vil bringe for Fjordbyen. Der er to ting, der giver anledning til denne bekymring.
Fjordbyen imod vestbroenDen ene ting er planerne om en tredje limfjordsforbindelse, hvor en af planerne er, at denne forbindelse skal krydse Limfjorden lige i nærheden af, hvor Fjordbyen er beliggende. Dette vil indebære at Fjordbyen helt vil blive nedlagt eller vil blive krævet flyttet endnu en gang. Fjordbyen beboere har været meget aktive i bekæmpelsen af denne del af planen og er indgået i et tæt samarbejde med andre organisationer og foreninger i Vestbyen, der vil blive hårdt ramt af denne plan. De har bl.a. samlet over 5.000 underskrifter ind.
Den anden ting er, det nye kystbyggeri bestående af over 100 mondæne andels- og udlejningsboliger, som er under opførelse i umiddelbar nærhed af den nært beliggende lystbådehavn. Her er frygten, at man fra planlæggernes side skal få øje på, at Fjordbyen ligger på en af Aalborgs mest attraktive grunde ved siden af Skudehavnen, som kunne blive en lige så attraktiv beliggenhed for et tilsvarende kystbyggeri. Også her vil konsekvensen blive at Fjordbyen vil blive nedlagt eller krævet flyttet.
En af de ting, der i en kommunal planlægningsmæssig sammenhæng gør Fjordbyen yderst sårbar er, at den er beliggende på kommunalt ejet jord, som kommunen frit kan disponere over, samt det forhold, at Fjordbyen skal have fornyet sin lejekontrakt hver 5. år.