Fjordbyen - en oase i Aalborg

 

  Forside  
|
  Hvad er Fjordbyen  
|
  Historien  
|
  Livet i Fjordbyen  
|
  Det sker  
|
  Billeder fra Fjordbyen  
|
  Film  
|
  Bestyrelsen  
|
  Kontakt os  
|
  Links  
|
  Kulturcenteret  
Hummerkloen

  Formand:
  

 Peter Skov

Tlf.nr.: 25 25 92 57

 

 

 

  Sitet er set gange
  siden d. 11/6-06

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvad er Fjordbyen?

Fjordbyen er et specielt sted

Fjordbyen er et noget specielt sted, som ikke kan sammenlignes med så mange andre steder. Ser man overfladisk på husene og Fjordbyen som sådan, kan stedet umiddelbart sammenlignes med en kolonihaveforening. Men et nærmere bekendtskab viser hurtigt, at Fjordbyen på væsentlige områder adskiller fra en kolonihaveforening. Der er f.eks. ikke nogen krav til medlemmerne om at hækkene (som der heller ikke er så mange af) skal klippes til et bestemt tidspunkt, og der foretages ikke noget årligt syn af huse og haver.
Polles skrotbunkeGrundlæggende må folk gøre, som det passer dem, bare de kan blive enige med deres naboer, hvilket giver beboerne ganske vide rammer for personlig udfoldelse i Fjordbyen. Dette kommer f.eks. tydeligt til udtryk hos Skrot Polle, der i ordets bogstaveligste forstand har fyldt hele sit hus og hele grunden op med gammelt skrot, fittings og en masse andet "metal" som han for små penge stiller til rådighed for områdets øvrige beboere. En anden beboer har lavet et stakit af mandshøje ølflasker, som han har skaffet fra en ølreklame.
En anden afgørende forskel er, at området har et udpræget maritimt udseende, som bl.a. kommer til udtryk ved de mange redskabsskure med fiskeredskaber og mindre både, som befinder sig i området. Hertil kommer, at området er mere vildtvoksende og "anarkistisk" og mindre friseret end kolonihaver generelt er.

 

De nye beboere

Det er meget få af Fjordbyens beboere, der har en akademisk eller en længerevarende uddannelse. Men i de senere år har stedet tiltrukket nye yngre beboere med uddannelser, der ikke tidligere har været tradition for boede i Fjordbyen. Det er en bred kreds, der også omfatter mere veluddannede mennesker, bl.a. enkelte pædagoger, lærere og en enkelt klinikassistent og andre, der arbejder indenfor sundheds- og socialsektoren. Blandt de nye beboere er der også enkelte studerende.
Fælles for dem er generelt, at de under en eller anden form har haft forudgående relationer til mennesker i Fjordbyen, og her har fundet sig et frirum, hvor de kan trives. Der er typisk tale om mennesker der i Fjordbyen har fået mulighed for at købe sig et hus, som de måske ellers ikke ville have råd til.
Gammelt og nyt skurDet er ikke alle de gamle beboere der er lige begejstrede for de nye yngre beboere. Dels fordi de adskiller sig fra de ældre beboere hvad angår uddannelsesbaggrund, men også fordi de er bærere af en anden kultur og andre normer.
Nogle af de gamle er meget bekymrede for denne udvikling og mener, at bestyrelsen ikke i tilstrækkelig grad håndhæver bestemmelserne om, at bestyrelsen skal godkende de nye beboere. De gamle er også bekymrede for, at de yngre ikke vil tage nok hånd om Fjordbyen og er ikke mindst bekymrede for, at man skal påkalde sig en uheldig opmærksomhed hos kommunen og omgivelserne som sådan. Tidligere tiders bryderier med kommunen og omgivelserne som sådan har lært dem, at de, der lever stille og ikke påkalder sig opmærksomhed, lever godt.